Bestyrelsen har i flere omgange opfordret generalforsamlingen til at lade vedligehold af altaner på den syd- og vestvendte facade overgå til ejer. På generalforsamlingen i den 27. maj 2026, lykkedes det så endeligt at få vedtaget denne ændring – som nu er punkt 23 i foreningens forretningsorden. Kontingentet blev nedsat kraftigt for at motivere forsamlingen til at stemme for forslaget.

Besparelsen er synliggjort i vedligeholdelsesplanen og betyder i runde tal at de små lejlighed sparer 17.000,- og de store 35.000,- over de næste 5 år.

Der har været en naturlig nysgerrighed for at få et konkret tal på hvad det koster at renovere eller udskifte en altan. Derfor har den afgående formand taget sagen i egen hånd og renoveret sin egen altan i april 2026.

Sådan ser regnstykket ud…

  • 10 stk. trykimprægnerede reglar 45×95 mm 2,4 mtr – kr. 474,-
  • 40 mtr. murpap – kr. 298,-
  • 0,5 ltr Rustins Wood Hardener – kr. 244,-
  • 8 stk. Kirkedal Komposit terassebrædder 22×300 mm 6 mtr. – kr. 6.389,-
  • 30 arbejdstimer

Alle priser er inkl. moms og leveringsomkostninger. Hvis man regner med Brdr. Karstoft timeløn på kr. 525,- så giver det en samlet pris på kr. 23.155,-. En professionel håndværker kan formentlig også lave det hurtigere.

Jeg har valgt komposit brædder fordi de kan fås i 6 mtr. længde, og dermed undgår man samlinger. De monteres endvidere med skjulte beslag så der heller ikke er nogen synlige skruer.

De rådne spær

På generalforsamlingen i 2025 blev der nævnt at det har været nødvendigt at udskifte nogle enkelte rådne spær ifm. monteringen af stålpladerne i 2020. For god ordens skyld, kan jeg oplyse at det ser ud til at være de originale spær på altanen i nr. 44. Såfremt der er nogle der har fået nye spær betalt af foreningen, så er dagsprisen på spærtræ hos Stark under kr. 250,-/stk.